At være blogger og dertilhørende selvtillid

jordbær

Nu har jeg haft bloggen siden februar, så jeg tænkte, at det var på tide, at komme med en status på det hele. Hvordan er det at definere sig selv som “blogger”? Hvad siger vennerne? Og hvorfor gør man det overhovedet?

For at oprette en blog, så må man jo til en hvis grad føle, at man har noget at bidrage med til blogverdenen. Og det er måske lidt svært at beskrive, hvorfor lige netop jeg skal have lov til at komme med min mening. Ja, hvorfor skal folk læse med her? Hvorfor skal lige netop jeg være “blogger”? Her på christinaelisabeth elsker jeg at skrive. Jeg elsker at formidle mig, lege med ord og vendinger, inspirere dem der kigger med, vise flotte billeder, komme med tips og tricks – og så elsker jeg, at have min egen platform, som jeg er lidt stolt af.

Jeg har fornyeligt oplevet en ven fortælle mig, at han synes, at det er kikset, at jeg har en blog. Det var meget frustrerende. Jeg kunne ikke ordentlig forklare ham, hvorfor jeg skriver herinde, fordi at jeg blev lidt pinlig berørt i situationen. Siden da har jeg tænkt og tænkt, er det kikset? Hvad mon andre folk tænker om mig? MEN så stoppede jeg mig selv. Jeg er sgu stolt af det her lille univers, som jeg har bygget op over de sidste måneder. Jeg bliver snart 23 år, jeg er efterhånden en voksen dame, der skal kunne hvile mere i sig selv. Det er virkelig svært at finde en god balance i dette selviscenesættende samfund, synes jeg. Du bliver kaldt kikset eller egoist, hvis du fylder sociale platforme med “selfies” og andre opsigtsvækkende billeder – men omvendt bliver du glemt, hvis du slet ikke bidrager til disse platforme. Hvor ligger balancen? Selvfølgelig er en personlig livsstilsblog ekstremt selviscenesættende, da indholdet primært handler om mig eller hvad jeg mener. Men jeg prøver at pryde bloggen med meget andet end billeder og tekster om mig, så det bliver et godt mix af det hele.

Selvtillid er ikke det, jeg besidder mest af. Jeg er ofte rimelig genert og usikker på mig selv. Men det er der ingen grund til at være – specielt ikke i relation til bloggen. Der er sgu efterhånden mange, som læser med her på bloggen hver dag. Det er da helt vildt sejt. For det ikke skal være løgn, så er dette mit nummer 100 udgivet indlæg. 100 indlæg, som jeg har brugt tid på at stille op, lave kollager, tage billeder, formulere en interessant tekst og dermed udgive det, for at I kan læse med. Det er jeg altså helt vildt stolt af.

For lige at slutte denne laaaange tankestrøm af, vil jeg bare lige takke alle jer som læser med herinde. Det gør mig så pokkers glad.

Get The Look

getthe

Billede herfra

Kender I siden lookbook.nu? Det er en side hvor bloggere og almindelige dødelige mennesker kan uploade inspirerende outfitbilleder. Jeg har endnu engang genfundet min kærlighed til siden, da det er super god måde at få inspiration til pæne outfits.

Jeg faldt for ovenstående billede af denne fine blogger klædt i hvidt fra top til tå. Nu da vejret stadig skifter mellem regn, sol og orkan i løbet af dagen, er det endnu ikke helt shorts og t-shirt vejr – til trods for at kalenderen siger juni på mandag. SÅ jeg synes, at dette outfit er meget passende, da de hvide nuancer er dejligt sommerlige, men hvor det stadig er muligt at holde varmen lidt.

Jeg har fundet lidt forskellige items, som godt kunne ligne den smukke piges til forveksling. Det er i øvrigt alle gode basic items, som man nemt kan sætte sammen med resten af ens garderobe. Jeg skal i hvert fald have købt mig et par nye hvide sneakers, da mine fra sidste år er blevet alt for slidte og beskidte. Men denne gang skal jeg huske at passe lidt bedre på dem!!

getthelook

 

Affiliate: 1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER 

Friday Night Inspiration

motivationfitness

 

Det er fredag aften, og den tilbringer jeg på sofaen. Her i mit yndlings-hjørne med direkte adgang til at hvile fusserne på puffen, og colaen i vindueskarmen er i perfekt rækkevidde. Prikken over i’et er, at Modern Family kører på Zulu pt. Livet er sgu meget godt lige nu.

Min krop er drænet for energi, da jeg har givet den godt gas oppe i fitness centeret i løbet af ugen. Det er så dejligt at være kommet i gang igen, men det er godt nok hårdt. Jeg håber, at hvert et skridt på løbebåndet snart føles som en leg, for lige nu er det virkelig ubehageligt. Jeg er i så dårlig form, det er næsten pinligt. Men man skal jo starte et sted!

Jeg må allerede nu forberede mig mentalt på, at jeg i morgen tidlig igen skal op og stå på det løbebånd. Så for at skubbe mig selv i den rigtige retning, har jeg siddet på Pinterest og kigget efter inspirational quotes. Det giver mig sgu altid lidt mere gå på mod. “You can do it!” Det må være det, jeg skal tænke, når jeg trækker i mine nye løbesko og mit nye træningstøj i morgen. Men indtil da vil jeg forsat sidde her og nyde mit hjørne og slappe helt af!

BIKINI TIME

nellybikiniAffiliate: 1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER 7. HER 8. HER 9. HER

Selvom kalenderen snart siger juni, så er vejret åbenbart ikke helt med os endnu. Det er bare ikke i orden! Nu har jeg ventet længe nok med mine ny-indkøbte shorts og nederdele, som bare ligger helt ubrugte i skuffen. Meeen hvis I er lige så heldige som mig, så står den snart på sommerferie.

Sommerferie, pool og strand – ja, så skal man jo næsten have en ny bikini. Jeg har kigget Nellys udvalg igennem, og synes selv at jeg fandt en masse fine bud på denne sommers bikini. Mine favoritter er nok 1, 2 og 3. Jeg synes, at bikinier med farve og mønster er så fine, når man er blevet lidt sommerbrun. Jeg har dog altid en basic bikini med i kufferten til de første par dage, hvor min hud oftest er hvidere end den flødeskum, som jeg helst skal have på mine pandekager (eller vafler) hver ferie-morgen. Selvom min craving efter flødeskum er større lige nu end lysten til en flot bikinikrop, så må jeg nok alligevel være fornuftig at smutte i fitness.

10 ting jeg gerne ville have vidst

IMG_6063

Billedet er fra første aften i min lejlighed med mine bedsteveninder. Der var intet køkken og ingen andre møbler end det lille bord og de seks stole. Der blev spist pizza direkte fra æsken og drukket Somersby direkte fra dåsen. 

Der er så mange ting, som jeg gerne ville have vidst, inden jeg flyttede hjemmefra. Det er som om, at de aller vigtigste ting i livet, ikke er noget vi får fortalt eller lært i skolen. Det er bare noget, som vi bliver kastet ud i og lærer på egen hånd. Jeg har lavet en lille sjov liste med alle disse ting, som vi (eller jeg) burde have fået fortalt et par tusind gange, før at jeg flyttede hjemmefra. Jeg modtog selv nøglerne til min helt egen lejlighed, dagen efter at jeg modtog mit studenterbevis. Huen var på, og så fløj jeg ellers fra mit trygge hjem og direkte til KBH.

  • Der er så mange regninger, der skal betales, så du tror, det er løgn. Licens, el, gas, fitness, tv, internet? The list goes on… Og det er skam ikke billigt. Når der dumper en regning ind ad døren fra Dong, kniber jeg øjnene sammen og åbner den forsigtigt. Hver en regning kommer stadig som et chok, og ja – jeg har boet her i tre år.
  • Hvordan betaler man en regning? De første par måneder måtte jeg ringe grædende og frustreret til min mor, så hun kunne hjælpe mig. Nu er det manden i huset, der gør det for mig.
  • At leve uden opvaskemaskine er umenneskeligt. Det tager to sekunder, at sætte din tallerken og glas ned i en opvaskemaskine. Det tager timer, at vaske op i hånden. Især når man udsætter opvasken heeeele tiden.
  • Køleskabet fylder ikke sig selv. Det var altså bare lidt nemmere, når min søde mor på magisk vis altid havde fyldt køleskabet med alt muligt godt.
  • Hvis man ikke kan finde noget, er mor der ikke til at finde det. Det er ikke muligt at råbe efter mor. Mor ved ikke hvor du har lagt den sorte top, og hun ved heller ikke, hvorfor du mangler din yndlings halskæde. Men det gjorde hun engang.
  • Du savner din familie uafbrudt. Jeg har ofte tænkt, “hvad fanden har du gang i”. Jeg kan savne min familie og vores hverdag sammen ubehageligt meget. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok hjemmefra, men hvor ville jeg dog nogen gange ønske, at jeg stadig boede hjemme. Livet var bare lidt nemmere.
  • Netto er helved. Engang elskede jeg at tage ud og handle med mor, så kunne man bare fylde kurven med alt muligt lækkert. Det er ikke helt det samme nu – specielt ikke når man selv skal betale.
  • Forskudsopgørelse og alt der har med SKAT at gøre. Jeg ved stadig ikke noget om dette. Men det lader til at være ret vigtigt.
  • Skraldeposer, batterier, el-pære, toiletrens. Dette er alle ting, som du lige pludselig skal huske at købe. Alle de surt optjente penge, som du havde tænkt dig, skulle gå til en fin Ganni kjole, skal lige pludselig gå til vaskepulver og Ajax. Det er altså ikke fair!
  • Opvarmning inden byen er altid en god idé. Jeg var den første i min vennegruppe, der flyttede hjemmefra. Derfor var det altid en god idé at holde opvarmning hos mig inden byen. I en lang periode bestod min fredag-lørdag-og-søndag-morgener på at rydde forrige aftens øl og vodkaflasker op. De lidt for vilde aftener har efterladt lidt rødvinspletter og andet udefinerbart rundt omkring.

Livet er sgu en anelse hårdt som udeboende og på SU. For det meste er det dog også virkelig sjovt, skørt, befriende og dejligt. Har I noget at tilføje til listen?