New In: Ebay

KEYRING

Jeg bestilte denne fine pels kugle fra Ebay til sølle 14 kr. inkl fragt. Hvordan sådan noget overhovedet kan lade sig gøre, det ved jeg godt nok ikke – men lækkert er det da! Den er simpelthen så sød og pynter godt på mit nøglebundt. Den kommer i flere forskellige farver, men jeg valgte lyserød, da jeg synes, at den er super yndig!

Man skal virkelig vide, hvad man leder efter, når man går på Ebay. De har virkelig alt og i alle prisklasser, men det kan være svært bare at browse rundt. Jeg har i længere tid været vild med sådan nogle pels kugler (haha), men jeg har ikke haft lyst til at bruge såå mange penge på en. Der kan man sgu næsten altid regne med Ebay! Jeg har gennem tiderne virkelig købt meget på Ebay. Fornyeligt har jeg købt disse søde make-up børster  til en 20’er. Så har jeg også købt papir sugerør med striber til en 10’er. Når tingene er så billige, så må man godt slå til. Så gør det ikke det helt store, hvis det ender med at være et fejlkøbt. Men når jeg kigger tilbage på mine køb, er det meget få af dem, der har været fejlkøb eller alt for dårlig kvalitet. Jeg er i hvert fald blevet rigtig glad for den lille pelse kugle!

Ebay: Bikini

bikiniebay

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER – Alle priserne er eksklusiv fragt
 

Så blev det tid til endnu en omgang Ebay goodies. Da jeg var i Dubai i januar, købte jeg selv to flotte bikinier fra Victorias Secret (se dem her). Meeen de var en anelse pricey, så jeg har fundet nogle smukke bikinier på Ebay til INGEN penge. Når nu de er så billige, kan man jo lige så godt købe et par stykker, så man har lidt at skifte i mellem i løbet af sommeren. Jeg elsker, når bikinier er farverige, det synes jeg klæder den brune sommerkulør rigtig godt! Dog er jeg blevet lidt forelsket i bikini nummer 5 på kollagen, den er godt nok fed – og så til en flad 50’er! Det er jo for vildt! Den kunne jeg godt finde på at bestille hjem. Hvis man skal bestille bikini hjem fra Ebay, så skal man nok til at gøre det nu, så man er sikker på, at de når at komme hjem. Jeg har fornyeligt selv bestilt lidt godter hjem derfra, som jeg glæder mig til at vise jer, når de ankommer.

I år skal jeg med mine skønne gymnasie-veninder til Spanien. Vi har lejet et dejligt hus med pool og hele moliviten. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget!!! Vi skal hygge os så meget med drinks og god mad, imens vi daser den ved poolen. Jeg må hellere have en masse bikinier med, da det nok er det eneste, som jeg kommer til at være iført i løbet af dagene. Ejj hvor bliver det bare godt. Kan det ikke bare blive sommer nu?

Ebay Tip: Two Piece Set

ebaytwopiece

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER

Jeg har samlet lidt lækre two piece set fra Ebay, som vil være perfekte til sommer. Jeg har selv brugt Ebay rigtig meget. Man kan altid finde nogle billige og fine ting, men nogle gange kan det tage en krig at kigge deres udvalg igennem. Jeg har derfor samlet de sæt, som jeg synes, var de fineste i deres udvalg. Dog tager det ofte en måneds tid at få hjem, så man skal bestille i god tid. Hvis man skal nå at have nogle af disse fine sæt hjem til sommeren, så må man hellere komme igang. Jeg er selv helt vild med sæt nummer 2 og 3! De ville være flotte med et par sneakers for et casual look, eller med et par stilletter vil de være perfekte til en sommerfest. Ja, til 88 kr bliver jeg næsten nødt til at bestille nummer 2 hjem – men så skal der godt nok tones mave de næste par måneder! Haha! Jeg er personligt helt vild med matchende sæt. Jeg synes, at det ser super fedt ud. Derudover er der mulighed for at bruge de enkelte dele sammen eller hver for sig.

Jeg har tænkt mig at lave flere Ebay indlæg i fremtiden, da jeg har fundet super mange fede ting derfra, som jeg gerne vil dele med jer. De næste par Ebay indlæg vil være inspireret af den forår- og sommertid, som vi går i møde nu. Man kan vel altid bruge en ny bikini eller en ny sommerkjole, ikke?