3 x Outfits Til Skolestart

Skolestart: Gode Råd

Bloggens temauge er stadig i fuld gang. Denne solrige tirsdag står på gode råd til skolestart. Hvordan kommer man i gang igen efter en lang ferie – måske endda sabbatår? Hvordan får man ændret på sine dumme og dovne vaner? Hvordan kommer man op om morgenen?

gossip

Sæt dig nogle mål. Inden jeg starter i skole efter en sommerferie, så prøver jeg så vidt muligt at sætte nogle konkrete mål for mig selv og mit fremtidige skolearbejde. Hvor ambitiøs vil jeg være i år? Jeg starter oftest med at sætte lidt for ambitiøse mål, hvilket heller ikke er ideelt, for så skuffer man bare sig selv.

Tilføj læsning til din kalender. Hvis læsning ikke bliver tilføjet som en del af min kalender, så får jeg simpelthen ikke tid til det. Man glemmer ofte hvor meget tid, der skal sættes af til forberedelse til timerne. Få gang i en god læse rutine og hold fast i den. Book evt plads på læsesal eller sæt dig på biblioteket, så bliver du mindre distraheret af fjernsynet derhjemme.

Deltag og vær aktiv – socialt. I starten af skoleåret, specielt hvis du er startet på nyt studie, vil der altid være mange sociale aktiviter. Det kan virke fuldstændig uoverskueligt med rustur, pubcrawl og øl i Kongens Have, men prøv så vidt muligt at deltag i det meste. Det kommer helt sikkert bare til at gavne dig resten af studietiden, da du vil have skabt nogle bånd og oplevelser med de mennesker, som du nu skal til at være i studiegruppe med eller lave eksamensopgaver med.

Vær åben overfor at møde nye mennesker. Der kan være masser af forskellige mennesker på såden et studie, som måske ikke lige er din type, men derfor kan de sagtens være søde, sjove eller passe sammen med dig i en eksamens situation.

Hav dine ting i orden. I morgen kommer der et indlæg, som guider dig igennem de ting, som du skal have styr på inden skolestart. Et mere praktisk indlæg om man vil.

Lær at stå tidligt op. Hvis du er sådan en som mig, der elsker at bruge sommerferien på at sove rigtig længe. Så kan det være ekstra svært at skulle begynde at stå tidligt op for at komme i skole. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at starte med at sætte vækkeuret tidligt allerede en uge før skolestart. Dermed er det ikke den værste følelse, når vækkeuret ringer tidligt første skoledag.

2

  • Super gode råd! Jeg bøvler også selv med at kunne få mig op om morgenen, men jeg har fundet en app, der hedder Sleepcycle. Den holder øje med din søvnrytme og vækker dig på det tidspunkt, hvor du sover lettest. 9/10 gange får den mig op til den ønskede tid – virkelig en forbedring, når jeg er typen, der normalt snoozer mit ur 20-30 gange, inden jeg står op 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Elisabeth

      Når ja, den app har jeg hørt om! Det kan være, at jeg skal prøve den! 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 x Outfits Til Skolestart