Sunday Brunch

This Week #2

IMG_1537

 

Sidste mandag indførte jeg konceptet “This Week”, så dette bliver andet indlæg i konceptet. I kan læse det først indlæg HER. Den her uge er bare gået så hurtigt! Jeg har simpelthen haft så travlt! Heldigvis har jeg næsten kun travlt med sjove og hyggelige ting – og så går det jo nok! Den næste uges tid ser også ud til at være en anelse booket! Nu er der taget hul på mandag, og det bliver en god en af slagsen.

Mandag: I dag skal der arbejdes hjemmefra. Men i aften står den på biograftur med min bedsteveninde. Vi skal selvfølgelig ind og se lækre Mr. Grey, og jeg kan næsten ikke vente! Mine forventninger er tårnhøje! Jeg har læst (nærmere slugt) bogen på et par dage i sommers. Derudover skal vi nok spise lidt hurtigt mad sammen inden filmen, og vi skal selvfølgelig blande en kæmpe slikpose. Dejlig start på ugen!

Tirsdag: står den på morgentræning og derefter økonomi på CBS! Aftenen bliver nok brugt i selskab med min dejlige kæreste. Jeg tror, vi vil prøve at komme tilbage til en lidt sundere livsstil. Der er gået lidt for meget kage og hygge i den herhjemme! Jeg har aldrig selv forsøgt mig med at lave friske forårsruller, så det kan være det skal blive på tirsdag. Stinna har en rigtig fin og sund madblog, hvor jeg får meget inspiration fra. Jeg vil prøve disse tre dips til de friske forårsruller! Det ser bare for lækkert ud!

Onsdag: Endnu en skoledag! Min vejr-app siger, at solen kommer til at skinne på onsdag! Så det vil jeg udnytte med en gåtur rundt om søerne med en søde veninde inden skole.

Torsdag: På torsdag skal jeg endelig besøge Condesa! Det har været på ønskelisten længe, så jeg glæder mig til at få det afprøvet! Deres mexicanske mad ser så lækkert ud og så har de cocktails! What’s not to like! 😉

 Fredag: Så er det endelig weekend igen! Weekenden skal skydes igang med lidt for meget rødvin med pigerne – og så ender vi vel dansende på et bord i løbet af natten!

Lørdag: Skal jeg tilbringe noget af dagen på en af Østerbros hyggeligste caféer. Specielt om sommeren, hvor man kan sidde ude på pladsen i solskin (kom nu sommer!!!!). Café Pixie og deres lækre burger skal nydes i selskab med en god veninde!

Søndag: Skal bruges med min dejlige kæreste. Det er jo søndag, sååå det bliver nok noget med film på sofaen! Vi har begge meget travlt for tiden med skole og arbejde, så det er altid rart at slutte en travl uge af sammen på sofaen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday Brunch