#2 Indlæg der har gjort indtryk

joh

Jeg har endnu en gang været i gemmerne hos mine yndlings bloggere, for at finde frem til nogle af de indlæg, der har gjort indtryk på mig igennem tiden. Denne gang vil jeg gerne fremhæve fine Johannes indlæg fra September 2014, “Jeg har altid gerne ville være en af de piger der duftede af skyllemiddel”.

Første sætning i hendes blogindlæg rammer dybt. Med det samme ryger tankerne tilbage på ens egen barndom og ungdom. Følelserne og situationerne som Johanne beskriver strømmer op i en og er så genkendelige. Det er ikke det hele, som jeg kan relatere hundred procent til, men alligevel mærker jeg tydeligt hensigten ved hver en sætning.

Jeg føler selv, at jeg har været og stadig er, hende der altid spilder ketchup på sin hvide bluse. Hende hvis negle altid knækker og hvis hår der altid kruser. Hende der føler sig utilpas og sidder helt anspændt i fine hjem, fordi jeg selv kommer fra et sted, hvor fødderne rammer sofaen hurtigere end fjernsynet kan nå at blive tændt.

Man kan altid kigge på andre og misunde det, der ser så glamourøst ud, beundre duften af skyllemiddel og ønske man havde lyst glat hår. Men når jeg tænker over det nu, så vil jeg til hver en tid altid vælge at kaste mig i sofaen med en skål chokolade is og det liv det repræsentere, end jeg vil vælge den pæne, hvide, glamourøse designersofa.

Hendes indlæg slutter i sådan en positiv og motiverende tone. Det giver en mulighed for at glædes det liv, man har haft og de muligheder det kan medføre fremadrettet. Tak Johanne for et fantastisk indlæg, der virkelig sætter tankerne igang. Gør jer selv den tjeneste, at gå ind og læs indlægget her.

BLOGLOVINknap

3 TING JEG ELSKER VED BLOGVERDEN

ladosJeg er tilbage efter en længere pause. Det må være den længste pause, der nogensinde har været på bloggen. Åh manner, jeg kan godt fortælle jer, at jeg slet ikke har nydt det. Bloggen er blevet en del af, hvem jeg er. Jeg bruger så meget tid på bloggen og har den i tankerne hver evig eneste dag. Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg sgu godt kan lide at være her. Lige her på det her domæne – med lige netop jer som læsere.

I denne pause har jeg haft tid til at tænke over bloggen og blogverden generelt. For at sparke bloggen godt i gang igen, har jeg tænkt over alle de ting, som jeg elsker ved denne “verden”. Der er helt sikkert også et hav af negative og dumme ting ved blogverden – men i denne omgang får I nogle af de gode ting.

En verden af inspiration. Jeg elsker, at der er så meget inspirerende indhold samlet på et sted. Det bedste jeg ved, er når jeg hiver dynen ind på sofaen, hopper i nattøjet, sætter håret op i en tut midt på hovedet og sætter computeren på skødet. Så har jeg i hvert fald et par timers bloglæsning foran mig – jeg kalder det mig-tid (gerne suppleret med en kold cola, en håndfuld blandselvslik og noget serie-værk kørende i baggrunden på TV’et). Så kører jeg igennem Bloglovin, imens jeg læser indlæg om mode, personlige og velskrevet tekster,  lærerige business indlæg og den nyeste måde at lave kartofler på.

Kommentarfeltet er fyldt med søde, støttende læsere. Det bedste ved at have en blog må helt sikkert være kommentarfeltet. Det er helt fantastisk, at der sidder nogen derude på den anden side af skærmen, der har lyst til at kommentere på min blog. Jeg bliver SÅ glad, når nogen af jer, tager jer tid til at skrive noget til mig. Når man har brugt lang tid på at lave et indlæg, føles det så godt med et lille klap på skulderen fra ens læsere.

Der er plads til alle. Blogverden har vokset sig kæmpe stor over de sidste par år. Kategorierne bliver udvidet og udvikler sig mere og mere. Selvom jeg selv primært blogger om mode og andre livsstilsemner, så elsker jeg følge med i en masse forskellige blogs. Ja, alt lige fra fitness til business (det rimer lidt, gør det ik?).

Hvad synes I, er det fedeste ved blogverden? Bruger I dette medie til noget særligt?

BLOGLOVINknap

 

#1 Indlæg der har gjort indtryk

rockpaperJeg vil introducere et nyt koncept her på bloggen, som faktisk har været skriblet ned som en idé i min lille notesbog, siden jeg startede bloggen. I blogland findes der nemlig rigtig mange fantastiske indlæg. En gang i mellem sker der dog det, at et indlæg rammer mig på en hel særlig måde. Det er sket et par gange for mig – og de indlæg synes jeg også, at jeg skal dele med jer, hvis I nu er gået glip af dem tidligere.

En hvis blogger rammer mig nærmest hver gang, at hun udgiver et indlæg. Hendes skrivemåde er enormt fængende, inspirerende og rørende. Hvis ikke jeg havde placeret et kæmpe billede af den smukke Cathrine på toppen af dette indlæg, er jeg sikker på, at der er hel del af jer, der alligevel havde gættet på, at det var hende? Cathrine der til dagligt blogger fra rockpaperdresses, er nemlig helt enestående med hendes mange fængende tekster på bloggen.

Det indlæg jeg vil fremhæve i dag (jeg kan nok ikke love, at hun aldrig kommer på bloggen under denne kategori igen), er “hvis vægge kunne tale”. Det handler om Cathrine og hendes kæreste (nu forlovede arggg TILLYKKE), der skal flytte fra deres fælles lejlighed  “Rosen” og hen på “Fabrikken”. Følelsen af at skulle forlade så mange minder, men stadig være på vej til at skabe endnu flere et nyt sted, er simpelthen så smukt og jeg kan virkelig relatere. Jeg bor selv med min kæreste og glæder mig helt vildt til den dag, vi skal flytte til noget større. Men tanken om at forlade det fælles hjem og alle de minder, vi har skabt på 63 kvm på Østerbro, virker også helt forkert.

“Vi har leget pudekamp, lagt puslespil på gulvet, ligget i ske i en solstråle. Vi har diskuteret, en sjælden gang i mellem skændtes, måske endda smækket med døren en gang eller to. Og sovet på sofaen er vist sket én enkelt gang. Men sådan er det med et hjem. Man skal kunne det hele; ærlige, nøgne, grimme, grinende, dansende, grædende, råbende. Og væggene står stadig.”

Det var frygteligt svært bare at vælge ét citat ud fra indlægget til jer, så derfor skal I selvfølgelig selv skynde jer ind og læse indlægget her. Det er helt sikkert en perle blandt bloglands mange mange indlæg.

— English Version —

Sorry this post will only be featured in Danish. It is about an amazing Danish blogger and one of her amazing blogposts.

 

Bloganbefalinger

Blogland kan være noget forvirrende noget, at finde rundt i. Jeg følger virkelig mange forskellige blogs på Bloglovin, som til dagligt tilfredstiler mit tildels store blogger-behov. Det bedste jeg ved dog, det er at finde nye blogs, som er hyggelige, inspirerende og ikke mindst dejlige at læse. Jeg har hermed fundet 3 forskellige blogs, som jeg fornyeligt er begyndt at følge, og dermed vil anbefale til jer.

camillajulie Camilla Julie har den hyggeligste blog, som hun opdaterer meget ofte med outfitbilleder, sjove inputs og gode tips. Hun er blandt andet dygtig til at finde gode og billige Ebay-fund, og det er altså lidt farligt for sådan en Ebay-lover som mig. Man mærker tydeligt personen bag bloggen, hvilket er en af de bedste kvaliteter, man kan have som blogger, hvis du spørger mig!

 nanabechJeg er vild med Nana Bechs stil. Hun kører et mix af klassisk og casual, som jeg bare synes er super cool. Det er ofte simple basic items, som styles til perfektion. Jeg nyder, at læse hendes indlæg, som jeg altid synes er gennemarbejdet og inspirerende. Nanas personlige stil og stemme kommer til udtryk på bloggen, hvilket gør det til en skøn blog at følge.

rikkekroegerNår jeg læser Rikke Krøgers blog, får jeg altid et smil på læben. Hun skriver godt, sjovt og hyggeligt, samtidig med at hun altid ser super sød og smilende ud på hendes billeder. Jeg elsker at læse hendes personlige indlæg, der altid giver stof til eftertanke. Derudover synes jeg, at hendes stil er super flot og simpel! Helt klart et kig værd.