New In: Calendar/Planner

#1 Indlæg der har gjort indtryk

rockpaperJeg vil introducere et nyt koncept her på bloggen, som faktisk har været skriblet ned som en idé i min lille notesbog, siden jeg startede bloggen. I blogland findes der nemlig rigtig mange fantastiske indlæg. En gang i mellem sker der dog det, at et indlæg rammer mig på en hel særlig måde. Det er sket et par gange for mig – og de indlæg synes jeg også, at jeg skal dele med jer, hvis I nu er gået glip af dem tidligere.

En hvis blogger rammer mig nærmest hver gang, at hun udgiver et indlæg. Hendes skrivemåde er enormt fængende, inspirerende og rørende. Hvis ikke jeg havde placeret et kæmpe billede af den smukke Cathrine på toppen af dette indlæg, er jeg sikker på, at der er hel del af jer, der alligevel havde gættet på, at det var hende? Cathrine der til dagligt blogger fra rockpaperdresses, er nemlig helt enestående med hendes mange fængende tekster på bloggen.

Det indlæg jeg vil fremhæve i dag (jeg kan nok ikke love, at hun aldrig kommer på bloggen under denne kategori igen), er “hvis vægge kunne tale”. Det handler om Cathrine og hendes kæreste (nu forlovede arggg TILLYKKE), der skal flytte fra deres fælles lejlighed  “Rosen” og hen på “Fabrikken”. Følelsen af at skulle forlade så mange minder, men stadig være på vej til at skabe endnu flere et nyt sted, er simpelthen så smukt og jeg kan virkelig relatere. Jeg bor selv med min kæreste og glæder mig helt vildt til den dag, vi skal flytte til noget større. Men tanken om at forlade det fælles hjem og alle de minder, vi har skabt på 63 kvm på Østerbro, virker også helt forkert.

“Vi har leget pudekamp, lagt puslespil på gulvet, ligget i ske i en solstråle. Vi har diskuteret, en sjælden gang i mellem skændtes, måske endda smækket med døren en gang eller to. Og sovet på sofaen er vist sket én enkelt gang. Men sådan er det med et hjem. Man skal kunne det hele; ærlige, nøgne, grimme, grinende, dansende, grædende, råbende. Og væggene står stadig.”

Det var frygteligt svært bare at vælge ét citat ud fra indlægget til jer, så derfor skal I selvfølgelig selv skynde jer ind og læse indlægget her. Det er helt sikkert en perle blandt bloglands mange mange indlæg.

— English Version —

Sorry this post will only be featured in Danish. It is about an amazing Danish blogger and one of her amazing blogposts.

 

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New In: Calendar/Planner