Get The Look

Dagens Outfit : Leather Look

dagensoutfit

Når solen sådan skinner én lige i hovedet, så er det faktisk varmt nok til at hoppe i læderjakken. Tænk at vi endelig er kommet til den tid på året! I dag er jeg hoppet i læder fra top til tå. Jeg har nemlig købt mig et par fede høje sko, som jeg simpelthen er så glade for. Jeg fandt dem inde på h&m’s hjemmeside lige HER. Jeg elsker detaljen, at man kan se en lille del af foden i dem – og så er de super behagelige at gå i. Jeg har taget min fine peplum kjole ud over mine læderbukser, det giver alle de rå læder detaljer et mere feminint look.

Det er utroligt hvor meget bedre man lærer sin lille by at kende, når man skal rende rundt efter outfit locations. Der skal helst være sol, hvilke kan være ret svært at finde inde mellem de høje bygninger, der skal være pænt og plads til at bevæge sig. Så skal der helst heller ikke være alt for mange mennesker, så bliver jeg lidt akavet – haha! Min kæreste render rundt efter mig, mens jeg prøver at finde det perfekte spot. Vi får i hvert fald udforsket Østerbro, og det er jo heller ikke helt dårligt. Det er så sjældent, at jeg rent faktisk ser de veje og steder, jeg bor i nærheden af. I dagligdagen handler det hele om at komme fra A til B, hvor der ikke er tid til at kigge sig omkring. De fleste ting bliver bare til “den grønthandler” jeg passerer på vej til stationen, eller “de blomster” man passerer på vej til Netto. Det er dejligt at have tiden og overskud til at stoppe op og kigge sig omkring en gang i mellem, det vil jeg gerne blive bedre til. Disse forårsdage skal bruges på at nyde min elskede by, København.

outfit1 outfit2 outfit3 outfit7 outfit8

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get The Look