My Favorite Items

This Week #3

NtvaGSå blev det endnu engang tid til “This Week”. Den forgange uge er gået så hurtigt. Masser af aftaler, skole og arbejde. Den næste uges tid bliver lidt mere rolig. Det glæder jeg mig til. Jeg bliver ofte stresset og træt af for mange ting på programmet. Jeg kan mærke, jeg er udkørt og har brug for lidt afslapning.

Mandag: I dag står den på arbejde. Hjemmearbejde. Så kan jeg selv styre mine arbejdstider og rytme. Det er super rart.

Tirsdag: Står den på skole. Men lidt selvforkælelse skal der også til. På vej hjem fra skole vil jeg tage et smut forbi Barburritos nye take-away biks i Gothersgade. Så skal jeg forkæle min kæreste med lidt lækkerier derfra. Jeg har prøvet deres restaurant i Skindergade, og det var bare helt fantastisk!

Onsdag: Står den på gruppe-møde med to søde piger fra mit studie. Vi er så småt ved at nærme os eksamensperioden (IGEN!), så vi skal have forberedt os!

Torsdag: Vil jeg lave rigtig lækker mad. Lavish Lavish har sammensat en collage af lækre tapas anretninger! Det kan være vi skal eksperimentere lidt i det område. Jeg bruger generelt blogs rigtig meget til inspiration af mad. Man får ofte sine faste retter, som man altid laver. Så er det sjovt at blive inspireret og kunne eksperimentere lidt en gang i mellem.

Fredag: Holder en søde veninde pigemiddag. Ja, igen! Jeg har så mange venindearrangementer på programmet fortiden. Det er så dejligt og hyggeligt at ses så ofte, som vi gør. Vi er en gruppe gymnasiepiger (og drenge), som stadig er rigtig tætte.

Lørdag: Står den i høj grad på (tømmermænds)afslapning på sofaen. Der bliver nok indtaget noget snasket take-away i løbet af dagen. Det skal der også være plads til! 😉 OG så udkommer House of Cards jo om fredagen – så hele sæsonen bliver nok slugt på denne dag.

Søndag: Kommer mine elskede forældre til København. Hele familien skal spise sammen. Jeg vil forslå dem, at vi tager et smut på Gran Torino, som er en af Madklubbens restauranter. De laver helt vidunderlige pizzaer. Der er en cool og afslappet stemning i deres fede lokaler. Helt klart et besøg værd, hvis ikke man har prøvet det endnu.

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Favorite Items