Outfit // Sunday

This Week #1

IMG_3579
Hvor har det bare været dejligt vejr i dag! Sådan rigtig forårs-agtigt! Solen har skinnet og temperaturen været forholdsvis mild. Det er helt vildt, hvor meget det gør ved mit humør, når vejret er godt. Jeg har masser af plusser på overskudskontoen i dag! Juhu!

Jeg har tænkt mig at indføre et koncept på bloggen, der vil forkomme hver mandag. Konceptet har jeg valgt at døbe “This Week”. Det vil foregå således, at jeg hver mandag poster et indlæg omkring, hvad den kommende uge bringer, eller hvad jeg ønsker, at jeg får nået i løbet af ugen. Jeg tænker, at det er en fin måde at starte ugen på. Konceptet kan give mulighed for at se fremad og glæde sig over, hvad der skal ske i ugens løb.  Samt inspirere jer læsere til nogle sjove, hyggelige, almindelige eller helt anderledes aktiviter i jeres hverdag.

Mandag: Nu er mandag snart ved at være gået, men jeg havde nået at sætte mig nogle målsætninger for, hvad jeg skulle nå i dag. I dag havde jeg fri, hvilket gav rig mulighed for at planlægge min dag, så jeg fik mest ud af den. Jeg havde planlagt, at jeg skulle læse lektier til både tirsdag og onsdag, arbejde en times tid, lave et blogindlæg, vaske op og lave mad til kæresten. Jeg fik dog ikke nået så meget som håbet! Jeg har fået læst lektier til tirsdag, vasket op og er jo ved at lave et indlæg nu. Min kæreste ringede tidligere og spurgte om vi ikke skulle tage op og træne. Og da jeg i dag har konsumeret den smukke kage I kan se på billedet, kunne jeg ikke sige nej! De plusser på overskudskontoen, som jeg nævnte før, har virkelig rykket i mig, for jeg har netop været på et løbehold i fitness centeret. Det har jeg aldrig prøvet før! Jeg føler mig lidt sej 😉 Det var super hårdt, men jeg fik så meget ud af det! Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det!

Tirsdag: I morgen skal jeg til forelæsning i et økonomi fag på CBS. Ikke helt min stærke side.. MEN efterfølgende skal jeg på Café Victor og spise med min kære mor. Mine forældre flyttede til Jylland start oktober. Jeg savner min mor åndssvagt meget i min hverdag, så det bliver dejligt at se hende.

Onsdag: Endnu en forelæsning på CBS! Udover det håber jeg på at få trænet! Nu må vi se, om der er ligeså mange plusser på overskudskontoen den dag!

Torsdag: Torsdag har jeg hele to veninde-aftaler. Jeg skal eftermiddagshygge med en barndomsveninde. Jeg må nok hellere få bagt en fin kage! Jeg har længe savlet over disse kager fra Twin Food og må hellere selv prøve at lave dem! Og så skal jeg ud og drikke drinks med en af mine yndlingsveninder om aftenen. Jeg tror, vi skal på PS Bar & Grill, der kan man få de lækreste kander med cocktails!  Det kan kun blive en god torsdag!

Fredag: Så starter weekenden og det gør den forhåbentlig med en omgang træning (hvis ikke jeg har tømmermænd fra førnævnte cocktail-kande). Så skal jeg til pigemiddag, men mine smukke veninder! Det bliver en rigtig girls-night-out, og jeg glæder mig!

Lørdag: Er det jo Valentinsday! Selvom det er lidt plat, så elsker jeg det! Og det ved min søde kæreste heldigvis godt. Han har booket bord til os på Salon 39. Jeg har været der en enkelt gang før, og jeg er vild med deres burger, fritter og cocktails. Vi skal bare sidde og holde i hånd, snakke hele natten og nyde hinanden! Det bliver dejligt!

Søndag: Har jeg inviteret to skønne piger til brunch! Jeg elsker at have gæster, for så kan jeg gøre ekstra meget ud af madlavning, bordopdækning og anretning! Jeg skal helt sikkert  lave noget fra fine Emily’s blog. Hun har blandt andet lavet dette indlæg med masser af godter! Jeg vil i hvert fald lave de lækre koldhævede boller, og måske kaste mig ud i de der smækrelækre kanelsnegle! Derudover vil jeg lave lidt forskellige juice til os fra Acie’s blog. Hun kommer blandt andet med tre gode forslag her!

Det bliver en uge fyldt med veninder, cocktails, kærlighed og hygge! Jeg glæder mig! Skal I nogle sjove ting i løbet af ugen? Der er vel nogen derude, der har vinterferie? 🙂

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit // Sunday