KONKURRENCE & lidt om sidedeller

Hair Inspiration

hairinspi

Jeg er ikke god til at eksperimentere med forskellige hårstyles. Faktisk er jeg hammer kedelig, hvad angår frisurer og håropsætning – det er nok nærmere ikke eksisterende hos mig. Jeg har oftest bare løst krøllet hår, som bare har fået lov til at lufttørre efter badet. Hvis jeg er træt og uoplagt kommer håret altid op i en hestehale eller knold – ikke noget fancy eller noget som jeg specifikt gør noget specielt ved. Hvilket jo egentlig er lidt synd! Meeen når man har mørkt krøllet hår med dertilhørende verdens rundeste hoved, og man tværtimod ønsker sig lyst glat hår med et gradvist mindre rundt hoved. Så er det sgu lidt svært.

I går aftes sad jeg så, og lurede lidt rundt inde på Pinterest (hvor jeg har fundet de mange fine billeder til kollagen), og ja, hvor er jeg bare blevet smask forelsket i denne lidt “messy boho hairstyle”. Masser af fletninger, halv-rodet opsætninger som giver et lækkert og sexet look. Jeg er faktisk helt vild med denne boho-stil, så jeg skal helt klart have eksperimenteret med forskellige opsætninger hen over sommeren. Jeg skal virkelig blive bedre til at ændre lidt på de ting, som altid er det samme. Specielt hår og make-up ændrer jeg sjældent på. Jeg tænker, at det bliver lidt lettere, når man bliver sommerbrun. Jeg tror i hvert fald, at det vil se overdrevet sexet ud med sådan en rodet og flettet frisure til en sommerbrun glød. Så kan jeg også lige krydse fingre for, at håret i år vælger at lysne sig lidt i solens stråler. Tilsætter man så en sommerkjole eller min nye ruskinds-frynse-top (som I får at se på outfitbilleder i morgen), ja så er der jo næsten ikke et øje tørt.

Nu vil jeg med trang til den der lækre sommerglød og lyse hår, cykle hjem til min studieveninde i regn og modvind og få skrevet en masse på vores bachelor, som skal afleveres om 10 dage! Og så håber jeg virkelig, at solen snart kommer frem, så min sexet boho-drøm rent faktisk kan komme i opfyldelse.

Husk at I kan deltage i min konkurrence om et gavekort til Wolford på 5000 kr. lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KONKURRENCE & lidt om sidedeller