Nye Muligheder

Donuts & Fødselsdag

donuts

I dag er det min lillebrors 20 års fødselsdag. Det er helt vanvittigt. 20 ÅR?! Han er jo blevet en voksen mand. I mine øjne er han altså bare stadig 5 og nuttet… Min lillebrors yndlings spise er donuts, så det skulle der selvfølgelig være på morgenmadsbordet. Dunkin’ Donuts er netop åbnet på Hovedbanegården, så det måtte afprøves i dagens anledning. Nøøøj, hvor smagte de bare godt og syndigt. Den helt mørke hed “Double Chocolate Cake” og smagte såååå lækkert! Jeg synes, at de havde skabt en rigtig fed lille butik – med en amerikansk stemning. Betjeningen var helt i top, og der var super meget at vælge i mellem. Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg svinger forbi Hovedbanegården for at hente donuts.

Nu vil jeg forsætte med at fejre min skønne lillebror. Han har godt nok været en god dreng, for solen skinner da helt vildt. Jeg håber, I nyder det lige så meget som mig.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye Muligheder