Mettes Maddag: Hjemmelavede Fladbrød med Falafler

Skal Prøves: Opskrifter

mustryfood

Jeg bruger blogverdenen til et hav af ting, specielt når det kommer til inspiration til madlavning. Min Bloglovin feed er altid fyldt med lækre opskrifter, som bliver gemt til næste gang, jeg står i Netto tom for ideer. Jeg tænkte, at jeg ville dele nogle af disse opskrifter og blogs med jer. Men først og fremmest skal I jo huske at følge med i konceptet Mettes Maddag på denne blog, hvor min bedsteveninde Mette deler fantastiske opskrifter til nem og sund mad. Indtil videre er det blevet til en lækker nudelsalat med satay-kylling her, samt hjemmelavede fladbrød med falafer her. Jeg har ikke selv kastet mig ud i nogen af de følgende opskrifter, men det skal jeg helt sikkert snart gøre!

  • Acie lagde forleden denne opskrift ud til pomfritter med parmesan og trøffelolie. Det ser fuldstændig overdrevet lækkert ud. Pomfritter er nok noget af det bedste, jeg ved (det var jordens sørgeligste sætning – men det gør den ikke mindre rigtig). Så de skal helt sikkert snart laves!
  • Simone Moelle lagde i går en opskrift op til en smuk unbaked cheesecake. Den ser lækker, let og frisk ud. Den vil helt sikkert også være et hit som dessert til et middagsselskab.
  • Emily Salomons blog er et univers fyldt med lækre opskrifter til lige hvad hjertet begærer. Jeg er især blevet fristet af hendes burgere i bricocheboller. Jeg har smagt denne type bolle på adskillige restauranter, og jeg må altså sige, at den passer perfekt til en god burger. Det må snart prøves hjemmelavet!
  • Stonemuse er kommet med en nem og lækker opskrift på donuts. Jeg har altid været en kæmpe donut-fan. Så det er bare så lækkert, at de begynder at poppe op alle mulige steder i København. Dog ville det være rigtig sjovt at prøve og lave dem selv.
  • Copenhagencakes har lavet en syndefuld hindbærfrosting, som jeg bare må smage. Ikke nok med at de er smukke at kigge på – så er jeg sikker på, at de smager alt for godt!
  • Vi skal lige et smut tilbage til Acie, for hun har nemlig lavet 3 enkle juice-opskrifter, der er rigtig sunde og sikkert lækre. Herhjemme er det ofte de samme frugter og grøntsager, der bliver kørt igennem vores juicer, så jeg skal helt sikkert prøve nogle af disse af.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mettes Maddag: Hjemmelavede Fladbrød med Falafler