BILLIGE SMUKKE SOLBRILLER

Nye Muligheder

love

Billeder fra Pinterest

Dette skulle egentlig bare have været et lidt overfladisk “you can do it”-motivations-indlæg. Men så kom jeg virkelig til at sidde og fordybe mig i de forskellige quotes, og jeg blev sgu lidt ramt af dem. Livet kaster om sig med utroligt mange muligheder og oplevelser, og jeg synes, at jeg kan have super svært ved at kaste mig ud i det. Jeg er generelt bare dårlig til at håndtere ting, som ikke går efter planen. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at tage imod de muligheder, der kommer til mig – eller endnu bedre selv at søge nye muligheder.

Jeg misunder sådan folk, der kæmper for det, de ønsker sig af livet. Ligemeget om det er en speciel uddannelse, job eller at rejse jorden rundt – det rykker grænser. Det er meget sjældent, jeg står i en situation, der virkelig rykker mine personlige grænser. Og det er kun fordi, at jeg ikke lader mig selv stå i en sådan situation. Det eneste jeg har gjort, der virkelig har været over min personlige grænse, var at starte denne blog. Jeg er super stolt af mig selv – og bloggen. Det har virkelig været sjovt og udfordrende. Så hvorfor tør jeg ikke kaste mig ud i andre udfordringer?

Min kæreste flytter et halvt år til San Diego til sommer, da han skal på udveksling, hvilket jeg har haft en anelse svært ved at sluge. Jeg tror, jeg vil have rigtig svært ved at være alene og stå helt på egne ben. Jeg tror, jeg kommer til at føle mig forladt og fravalgt. Det er noget, der påvirker mig helt vildt meget. Jeg støtter mig ekstremt meget op af ham og kommer til at savne ham helt vildt. Jeg fik dog et lille smil på læben, da jeg fandt Winnie the Pooh citatet. Jeg er jo oprigtigt sindssygt heldig, at jeg har en i mit liv, som jeg elsker så højt. Jeg ville ønske, at jeg var en af de kærester, der bare var støttende omkring min kærestes valg af udveksling. Jeg har så mange veninder, der står i samme situation, som takler det, lige som man skal. Men som jeg nævnt tidligere, så har jeg svært ved at tingene ændre sig. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne råbe “PLOT TWIST” og ikke lade mig blive så påvirket af livets udfordringer.

Jeg vil i hvert fald forsøge at nive mig selv lidt mere i armen og kaste mig ud i nye udfordringer. Ja, det er nemmere sagt end gjort, men jeg føler, at det er på tide, at jeg kommer ud af min comfort zone og oplever hvad livet har at byde på. Som jeg sidder her og skriver dette, bliver jeg pludselig lidt overmodig, kan jeg mærke. Der er ikke dét, jeg ikke kan i dag! Jeg skal da bare ud og opleve verdenen! Springe ud fra helikopter? Klatre rundt på nogle kendte bjergsider? Spise mærkelige dyr i Asien? Tja, i aften starter jeg med at tage i biografen med min mor og far. Så må det der med at opleve verdenen liiiige vente lidt.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BILLIGE SMUKKE SOLBRILLER