At være blogger og dertilhørende selvtillid

Nu har jeg haft bloggen siden februar, så jeg tænkte, at det var på tide, at komme med en status på det hele. Hvordan er det at definere sig selv som “blogger”? Hvad siger vennerne? Og hvorfor gør man det overhovedet?

For at oprette en blog, så må man jo til en hvis grad føle, at man har noget at bidrage med til blogverdenen. Og det er måske lidt svært at beskrive, hvorfor lige netop jeg skal have lov til at komme med min mening. Ja, hvorfor skal folk læse med her? Hvorfor skal lige netop jeg være “blogger”? Her på christinaelisabeth elsker jeg at skrive. Jeg elsker at formidle mig, lege med ord og vendinger, inspirere dem der kigger med, vise flotte billeder, komme med tips og tricks – og så elsker jeg, at have min egen platform, som jeg er lidt stolt af.

Jeg har fornyeligt oplevet en ven fortælle mig, at han synes, at det er kikset, at jeg har en blog. Det var meget frustrerende. Jeg kunne ikke ordentlig forklare ham, hvorfor jeg skriver herinde, fordi at jeg blev lidt pinlig berørt i situationen. Siden da har jeg tænkt og tænkt, er det kikset? Hvad mon andre folk tænker om mig? MEN så stoppede jeg mig selv. Jeg er sgu stolt af det her lille univers, som jeg har bygget op over de sidste måneder. Jeg bliver snart 23 år, jeg er efterhånden en voksen dame, der skal kunne hvile mere i sig selv. Det er virkelig svært at finde en god balance i dette selviscenesættende samfund, synes jeg. Du bliver kaldt kikset eller egoist, hvis du fylder sociale platforme med “selfies” og andre opsigtsvækkende billeder – men omvendt bliver du glemt, hvis du slet ikke bidrager til disse platforme. Hvor ligger balancen? Selvfølgelig er en personlig livsstilsblog ekstremt selviscenesættende, da indholdet primært handler om mig eller hvad jeg mener. Men jeg prøver at pryde bloggen med meget andet end billeder og tekster om mig, så det bliver et godt mix af det hele.

Selvtillid er ikke det, jeg besidder mest af. Jeg er ofte rimelig genert og usikker på mig selv. Men det er der ingen grund til at være – specielt ikke i relation til bloggen. Der er sgu efterhånden mange, som læser med her på bloggen hver dag. Det er da helt vildt sejt. For det ikke skal være løgn, så er dette mit nummer 100 udgivet indlæg. 100 indlæg, som jeg har brugt tid på at stille op, lave kollager, tage billeder, formulere en interessant tekst og dermed udgive det, for at I kan læse med. Det er jeg altså helt vildt stolt af.

For lige at slutte denne laaaange tankestrøm af, vil jeg bare lige takke alle jer som læser med herinde. Det gør mig så pokkers glad.