FOLLOW MY TRIP

Blogger Fokus: WHITTAHEART

alberteblogger

Jeg er landet i San Diego og har ikke fået lukket et øje i nat. Klokken siger noget med 7 om morgenen herovre, mens min computer og krop siger at klokken er omkring 16. Det er også derfor, at Blogger Fokus først kommer her sent ud på eftermiddagen. Blogger Fokus er jo efterhånden blevet en fast del af bloggen hver søndag. I denne omgang er det smukke Alberte, der til dagligt blogger på whittaheart. Jeg har fulgt hendes blog længe og jeg er vild med hendes fantastiske billeder og personlige tekster. Her kommer der 8 spørgsmål til Alberte.

1. Hvad fik dig til at starte en blog? Og hvilke tanker gjorde du dig omkring det at starte en blog?

Jeg startede min blog da jeg var på ferie i Spanien i sommeren 2012. Jeg blev desværre syg, og endte med at bruge en del tid inde på hotelværelset. Jeg kedede mig supermeget, så dér besluttede jeg at starte Whittaheart.dk. Jeg gjorde mig i virkeligheden ikke så mange tanker omkring det, og det tror jeg faktisk er meget godt. Hvis man tænker tingene rigtig meget igennem inden man gør noget, så kan man ende med at tænke det så meget igennem at man stopper sig selv fra at gøre noget som måske kunne gøre en rigtig glad. Noglegange skal man bare springe ud i det.

2. Det virker til at bloggen allerede har givet dig utrolig mange oplevelser. Hvor tror du, du er om et års tid? Er der noget bestemt, som du ser frem til?

Jeg håber da virkelig at bloggen vil give mig mange store oplevelser fremover, og det tror jeg også at den vil gøre. At blogge er virkelig en rejse, og man oplever så mange ting, så det håber jeg da bare vil fortsætte forevigt, hehe. Men jeg tør næsten ikke spå om hvad der kan ske for bloggen i løbet af næste år. Jeg ville aldrig have turde gætte på at jeg ville opleve nogle af de ting som jeg har oplevet det sidste år, så jeg håber bare det bliver ved!

3. Har du nogle bestemte mål med din blog? Ønsker du, det skal blive en levevej?

 Jeg ville elske at gøre det en levevej! Mht. mål for bloggen, så har jeg nok bare som mål at jeg kan fortsætte med at inspirerer mine læsere, og forny mig. Måske få en breddere målgruppe også.

4. Hvad er den bedste oplevelse, som du har haft i forbindelse med bloggen? 

Det fedeste jeg har oplevet med bloggen står imellem to ting! 🙂 Jeg var i Maj en tur til Stokholm med L’Oreal Paris, hvor jeg lavede en modelopgave for dem. Vi var tre danske bloggere afsted på denne modelopgave, og det var bare en vildt hyggelig dag, og jeg lærte en masse spændende mennesker at kende. Den anden oplevelse var da jeg i Januar var nomineret som årets personlige modeblogger til modeblogprisen2015. Det var en kæmpe oplevelse at høre sig selv blive nævnt i den store sal på Børsen, da de nominerede blev råbt op, og vist på storskærmen, hihi!

5. Hvad er dit bedste køb og hvorfor?

Mit bedste køb må være min nye sorte læderjakke fra & Other Stories. Den er vildt god og solid kvalitet, snittet på den er drønsmukt, og en læderjakke er jo nærmest et MUST i enhver pigegarderobe.

6. Hvor henter du inspiration til din lækre stil? 

Instagram er en kæmpe inspirationskilde for mig! Der er simpelthen så mange inspirerende kvinder på dette medie. Derudover er modeblade som Cover og Eurowoman også en stor inspiration.

7. Hvad er det lækreste item man kan eje lige nu? Og hvad er det største tøjmæssige no-go i følge dig? 

En læderjakke er virkelig et item jeg mener er et must! En læderjakke ser godt ud på alle, og den kan styles op og ned. Et tøjmæssigt no-go er for mig tøj der ikke passer til årstiden. Jeg synes det er et stort no-go når man ser piger der går udenfor i minusgrader med en let efterårjakke, og man kan bare se i deres ansigt at de fryser helt vildt. Man skal  være praktisk fremfor alt. 😉

8. Hvilket nummer sætter du til at brage ud af højtaleren, når du skal komme i godt humør? 

Jeg elsker The Beatles, og et af de numre der altid får mig i godt humør er “With a little help from my friends” – Det er en skøn sang om fælleskab, og så er teksten lidt fjollet, haha.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FOLLOW MY TRIP