METTES MADDAG: PIZZA

Juhuu, nu giver jeg ordet til min bedsteveninde Mette, da hun har været så dejlig at lave en udførlig guide til verdens bedste hjemmelavet pizza.

Så er det igen blevet tid til Mettes maddag, og endnu en gang kommer her en opskrift, som jeg har testet et par gange med både kæreste, veninder og venner. Med andre ord er der altså tale om en viiirkelig god pizza. Fyldet kan selvfølgelig varieres, men opskriften indeholder et par tips i forhold til pizzadej, tomatsovs og bagning, som (for mig) gør en hjemmelavet pizza tusind gange bedre.

Da Christina og jeg blev veninder i den spæde gymnasietid, skaffede hun mig, så dejlig, som hun nu engang er, faktisk et job. På Alfredos Pizzeria. Vi var godt klar over, at det ikke var et særligt sejt job (dengang skulle man helst arbejde på en restaurant på Rungsted Havn, hvor man var rigtig tjener), men vi havde hinanden, gode arbejdstider og en masse pomfritter (nok især et plus for kartoffeltøsen, der er indehaver af bloggen her…). Og hold nu op, hvor vi dog, på et sprog, der var et miks af dansk og tyrkisk, hyggede os meget med Oz, Erman og hele banden. Og vi var gode til vores job – hele menukortet blev memoreret og spørgsmålene ”ost, bacon eller begge dele?” og ”vil du have salatmayonnaise eller ketchup til?” ville vi nok have stillet, hvis du havde vækket os midt om natten efter en vagt. Åh, gode gamle Alfredo.

Nu skal jeg ikke dvale for længe ved det. Hvorom alting er, var det, det memorerede menukort, der gjorde, at jeg en dag fik kreeret denne pizza til min kæreste og jeg. For jeg kunne huske en pizza, som vi solgte nogle stykker af deroppe. Lidt eksperimenterne, et par tilføjelser og et par ændringer, og så var der pizza på bordet. Og dén var han vild med, så den er blevet lavet nogle gange siden. Og nu er den også blevet foreviget af Christinas kamera.

Først kommer det gyldne tip nr. 1: Når du laver hjemmelavet pizza, så gør mig den tjeneste at smutte forbi din lokale pizzamand og køb en klump dej og en bøtte tomatsovs af ham. For den dej kan bare ikke sammenlignes med den tykke, kedelige og bløde dej, som du køber i supermarkedet. Og når du nu alligevel er der, så få en bøtte af hans tomatsovs med i stedet for at købe Dolmios i Netto. Med hensyn til prisen for sådan en omgang, har jeg betalt alt fra nul til 20 kr., men det er jo også stadig nogenlunde det samme, som du giver i Netto.

Tip nr. 2: Pizzabagesten. Jeg gider næsten ikke engang uddybe det her. Køb en bagesten, hvis du er glad for hjemmelavet pizza.

Hvis du nu har mega travlt, og du bare må have pizza nu, så kan du alternativt tænde ovnen på højeste temperatur og lade en bageplade stå derinde. Når du er færdig med at samle pizzaen, lægger du den på den varme bageplade, præcis som du ville gøre det på en bagesten. Resultatet er ikke helt det samme, men det er bedre end alternativet.

Fyld (til en pizza)

• Tomatsovs
• En klump mozzarellaost
• Krydret oksekød (se opskrift længere nede)
• ti champignoner (efter smag og behag)
• Basilikumpesto
• Oregano
• Chiliolie (alternativt almindelig olivenolie)
• Salt og peber
• Rucolasalat

 

Krydret oksekød

• 100 gram hakket oksekød
• En lille dåse tomatpure
• Hakket, frisk persille (eller anden frisk krydderurt)
• En form for chili – f.eks. frisk, hakket chili, chiliolie, sambal oelek, chilipulver eller tabasco
• Et fed presset hvidløg
• Timian
• Oregano
• Salt og peber
• Eventuelt et skvæt af en form for barbecuesovs – jeg havde en spicy barbecueketchup fra Heinz stående, som jeg brugte, men alle former for barbecuesovs eller –marinade kan nok bruges

 

Fremgangsmåde

• Start med at tænde ovnen på højeste varme med din pizzabagesten placeret på en plade nogenlunde i midten
• Bland herefter alle ingredienserne til det krydrede oksekød sammen, så det kan stå og trække. Mængderne er meget på gefühlen, men hovedreglen er, at der ikke skal spares på krydderierne. Stil kødet i køleskabet imens resten forberedes
• Skyl, rens og skær champignonerne i skiver
• ’Riv’ mozzarellaen i små og mellemstore stykker
• Nu skal dejen rulles ud. Har du ikke pizzamands-teknikken (som Christina og jeg naturligvis givet vores erhvervserfaring har), kan du bruge en kagerulle. Husk masser af mel på bordet, så dejen ikke klistrer fast. Forsøg at nå frem til en meget tynd, rund pizzadej, som er nogenlunde på størrelse med din bagesten. Flyt dejen over på et stykke bagepapir
• Fordel tomatsovs, mozzarellastykker og champignon på pizzadejen. Tag kødet ud af køleskabet og fordel små ’klumper’ af kødet ovenpå resten af fyldet (lad være med at spare på dem…). Brug en teske til at fordele klatter af pesto på pizzaen
• Slut af med at krydre pizzaen med rigelige mænger oregano, chiliolie, salt og peber
• Nu burde din ovn og bagesten være blevet varmet godt igennem. Tag pladen med bagestenen hurtigt ud, placer pizzaen på med bagepapir på den, og sæt begge dele tilbage i ovnen
• Hvor lang tid, pizzaen skal have, afhænger lidt af din ovn, men hovedreglen har for mig været 7-10 minutter. Hold øje med din, så den ikke pludselig bliver brændt
• Når pizzaen ser færdig ud, og der dufter godt i hele køkkenet, tages den ud og fjernes fra bagestenen
• Lad den hvile i et par minutter og skær den så i de ønskede stykker. Fordel friskskyllet rucolasalat over den og server med ekstra chiliolie og pesto

 

Vil man gerne gøre retten en smule sundere, kan man, som vi gjorde, servere den med en salat med tomater (her vil jeg gerne lige slå et slag for San Marzano-tomater, som er længder bedre end de andre kedelige tomater, vi finder i de danske supermarkeder), avocado og frisk basilikum på en bund af rucolasalat med enten pesto eller en balsamicoglase til.

Bon appetit!