Bolig // Vores Køkken

Brownie Opskrift

IMG_3858

Det er søndag, og det regner. I dag er det i orden at hive dynen med ind i sofaen og holde til der resten af dagen. Hvis det nu skal være endnu mere hyggeligt, kan man lige som mig gå i gang med lidt hjemmebag. Jeg bliver nødt til at advare jer om, at den her brownie smager fuldstændig himmelsk!! Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg laver den. Derudover var det super nemt og ikke en særlig stor tidsrøver.

I forhold til opskriften er jeg blevet inspireret af Twin-Foods brownie opskrift, og det ser ud til, at de er blevet inspireret af Anne Au Chocolat. Det er altså derfor, at jeg elsker blogland. Det er en kæmpe stor inspirations-pøl, hvor man modificere efter eget behov. Jeg har ændret opskriften en smule, og jeg synes virkelig, at det er blevet et vellykket resultat. Enjoy!

Min brownie opskrift: 

Ingredienser:

  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • 4 spsk mel
  • 1 spsk peanutbutter (kan undlades)
  • 1 håndfuld hakkede mandler
  • Flormelis til pynt

1. Smelt smør i en gryde. Tilsæt chokoladen til gryden og lad det også smeltet. Sørg for at røre rundt i det. Når det er smeltet, så sluk for varmen og tag gryden af.

2. Tilsæt sukker og rør rundt.

3. Tilsæt æg og rør godt rundt.

4. Tilsæt mel og vend dejen.

5. Tænd ovnen på 180 grader. Kom bagepapir ned i en springform (ca 22 cm i diameter), jeg klippede bagepapiret til, så det ikke stak for meget op af formen.

6. Hak mandlerne og fordel dem i springformen.

7. Hæld kagedejen ned i springformen hen over mandlerne.

8. Kom klatter med peanutbutter på toppen af kagen, tag derefter en ske og rør peanutbutterne ud i kagen.

9. Kom kagen i ovnen og lad den ca få 25 minutter. Lad den stå et øjeblik inden du tager den ud af formen, hvorefter du kan pynte den med til flormelis.

10. Server med vaniljeis og NYD den!

IMG_3846
IMG_3851 IMG_3853 IMG_3848

10

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bolig // Vores Køkken