Sommer sko under 300 kr.

OOTD: ELLE Style Awards

elle2Kjole: Gestuz Jakke: Mango HER Sko: (similar) HER 

Det har været nogle hektiske dage, siden jeg kom hjem fra Rom. Søndag stod på kjolejagt i KBH, da jeg om morgenen fandt ud af, at der var en kæmpe plet på den Designers Remix kjole, som jeg ville have på til ELLE Style Awards 2015. Det er sgu ikke i orden! Op på jernhesten og ind til byen – hvor butikkerne heldigvis havde åbent. Jeg gik ind i Companys, som jeg altid synes har et fint udvalg af flotte kjoler. Jeg blev så lykkelig og lettet, da jeg så denne fine kjole fra Gestuz. Den er farverig – uden at være for voldsom, og så sidder den dejligt løst, som jeg desværre må erkende nok klæder min nuværende krop bedst… Da jeg prøvede den på, kunne jeg næsten ikke holde mine små hvin tilbage – og den søde ekspedient virkede næsten lige så glad som jeg, da jeg dramatisk åbnede for gardinerne til prøverummet, så hun også kunne hjælpe mig med at vurdere og anerkende den smukke kjole!

Mandag stod den så på ELLE Style Awards, hvor min veninde og jeg brugte timer på at gøre os klar sammen. Det var super sjovt at være med til eventet. Der var simpelthen så mange smukke kvinder i alt for smukke kjoler. Senere på aftenen var mine fødder fuldstændig smadret, min krop kunne næsten ikke holde sig oprejst længere, og jeg var trættere end nogensinde. På hovedet hjem i seng – men tidligt op igen, da jeg tirsdag skulle til photoshoot. Her til morgen er det første gang i to uger, at jeg sidder på sofaen med fødderne oppe og lige har et øjeblik til mig selv, inden jeg skal ud af døren igen om lidt. Men jeg vil nyde den næste times tid fuldt ud i mit hyggetøj, håret i en tut, dårlige serier på TV2 Zulu og thai-rester fra i går.

elle1elleelle4Dette indlæg indeholder affiliate links.

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer sko under 300 kr.